Treat and Build tilbyder patienter og klienter den seneste evidensbaserede praksis inden for Osteopati og Fysioterapi. Vi sikrer målbare, realistiske og tilfredsstillende resultater ved at teste og evaluere under den første session for at kvalificere og kvantificere vurdering, diagnose og behandlingsmetode.

Genoptræning
Behandling af skader opdeles i to dele. Den først del går ud på at stop skaden og kontrollere inflammationen samt mindske smerten ved brug af manuel behandling, POLICE – princip og evt. smertelindrende medicin. Den første del er skaden i sin akutte fase 1-2 døgn.
Den anden del er genoptrænings delen hvor skaden er i den subakutte fase 2-5 døgn.
Korrekt genoptræning
Ved korrekt genoptræning vil patienten blive i stand til at genoptage idrætsaktiviteten hurtigere, og opnå en jævnt stigende træningskurve med færre komplikationer og tilbagefald.
Forkert genoptræning
Bryder man genoptræningsprincipperne (forcerer genoptræningen og overhører advarselssignalerne), får man i stedet det klassiske ”savtakkede” genoptræningsforløb.
Skade mekanisme
Når vævet bliver udsat for belastninger, der overstiger vævets styrke opstå skaden. Dermed er ubalancen mellem vævsstyrke og belastning er helt afgørende i forståelse af skader, dels hvordan skaderne opstår og dels hvordan skaderne behandles og forebygges. Risikoen for at skaden opstår nedsættes derfor ikke kun ved at nedsætte belastningen, men også ved at øge vævsstyrken.
Med andre ord det skadet væv (muskel, sene, ledbånd, knogle) skal aflastes, men samtidig skal der ske en kontrolleret styrketræning, så vævet kan blive endnu stærkere, end før skaden opstod.
Den skadede bør dels træne generel konditions-, styrke- og smidighedstræning og dels specialtræne med henblik på langsomt at øge styrken i det skadede væv.
Den væsentligste årsag til overbelastningsskader er for stor belastning, men dårligt udstyr (f.eks. dårlige løbesko), forkert teknik eller uhensigtsmæssig træning (f.eks. alt for hurtig stigende træningsintensitet) kan medvirke til skadesopståelsen. Det er naturligvis afgørende nødvendigt at ændre disse forhold, da skaden ellers hurtigt kommer igen efter en skadespause.
Mange skader skyldes overbelastning pga. forkert genoptræning. Det tager 4 ugers træning at påvirke muskelstyrken, 4 måneders træning at påvirke knoglestyrken og 8 måneders træning at påvirke ledbånds- og senestyrken. Hastigt stigende træningsintensitet og træningsmængde vil derfor hurtigt øge styrken af musklerne og dermed den belastning musklerne vil overføre til sener og knogler. Sener og knogler er imidlertid endnu ikke optrænet til at kunne klare denne øgede belastning, hvorved der opstår overbelastningssymptomer fra knogler (f.eks. skinnebensbetændelse, træthedsbrud) eller sener (f.eks. ”betændelse” af Achillessene, springerknæ mm). For at forebygge overbelastningsskader, skal træningsmængde og -intensitet øges så langsomt, at både muskler, knogler og sener kan omstille sig til den øgede belastning.
Genoptræningen principper:
Træn udenom skaden og aflaste væv (ledbånd, sene eller muskel) så længe, der er hævelse eller smerter. Det er vigtigt at undgå pauser uden træning. Man skal derfor forsætte træningen af alle de muskler og led, der ikke er skadet. Det tager meget længere tid at opbygge væv ved træning end at nedbryde væv ved total aflastning. ”En uges pause koster 3 ugers genoptræning”.
Derfor vil det kunne tage flere måneder at genopbygge formen efter “3 ugers pause”. Pauser medfører ofte smertefrihed, men svækker samidig alle muskler, sener, ledbånd og knogler, hvilket betyder, at der er en betydelig øget risiko for hurtigt tilbagefald af skaden, når træningen genoptages. Mens man aflaster det skadede væv, kan man stort set altid gør følgende:
- Konditionstræning (cykling, svømning, eventuelt løb ved skader på arme og overkrop)
- Styrketræning af alle ikke skadede muskler
- Tekniske øvelser
- Forebyggende smidighedstræning og koordinationsøvelser
Når smerte, rødme og hævelse er aftaget kan man starte specifik genoptræning af det skadede væv, med det formål at få dette gjort så stærkt, at det kan klare den belastning aktiviteten kræver. Hvis man skal begrænse risikoen for at skaden bryder op igen, skal vævet naturligvis være endnu stærkere end før skaden opstod. Den specifikke genoptræning bør først påbegyndes 24-48 timer efter, skaden er opstået (for ikke at risikere at forværre blødningen).
Genoptræningen er at betragte som et forsøg på at kravle op ad en stige, hvor træningsintensiteten og eventuelt træningsmængden trinvis øges. Hvis ikke træningen på et bestemt trin medfører smerter under eller efter træningen (heller ikke dagen efter), kan man gå op på det næste træningstrin. Tag ét trin ad gangen. Hvis dét holder (ingen smerter), tages ét trin mere osv. Hvis man bliver utålmodig og forcerer genoptræningen og springer nogle trin over, risikerer man at ”falde ned” af stigen og må starte forfra, måske endda med en skade, der er yderligere forværret.
Denne form for aflastning kaldes “AKTIV HVILE“. I visse specielle tilfælde kan medicinsk behandling forkorte aflastningsperioden.
Hvis der under eller efter træningen kommer smerter eller hævelse, så HUSK, at det er et signal om, at ”her går grænsen for, hvad skaden i øjeblikket kan holde til.” Hvis advarslen overhøres, og man fortsætter op ad træningsstigen, overskrider man grænsen for, hvad vævet kan holde til, og der vil da være risiko for at forværre skaden. Belastningen skal derfor i stedet nedsættes (men ikke ophøre) de næste dage (“kravle et par trin ned af stigen”) og fortsætte træningen på dette lidt mindre belastende niveau. Efter nogle dage, når smerterne er svundet, forsøges langsom stigning belastning endnu engang.
Hvis man træner kraftig styrketræning, kan det være en fordel med en dags restitution mellem træningerne.
Medicinsk behandling fremmer ikke forløbet af genoptræningen, da ingen lovlige midler vil kunne øge vævsstyrken. Dette opnås kun ved fornuftig træning.
Genoptræningen starter med opvarmning, massage og forsigtig stræk øvelser. Når øvelserne kan gennemføres uden smerter, startes genoptræningen på næste trin.
Hvor ofte og hvor længe skal jeg træne? Træningsfrekvens og -varighed er individuelt. Start med ca. 3 gentagelser pr. øvelse og mindst 3 gange om ugen. Øg langsomt antal gentagelser og belastning uden at overskride smertegrænsen.
Skal jeg lave hele programmet hver gang? Nej, du kan dele øvelserne op på forskellige dage. Det vigtigste er at træne regelmæssigt og gradvist øge intensiteten
Rækkefølge af øvelser: Genoptræningsplanerne omfatter udspændings- og styrketræningsøvelser (samt balancetræning ved skader på ryg/ben). Rækkefølgen af udspænding, styrketræning og balancetræning er ikke dokumenteret at have betydning.
Gradvis optrapning: Øg træningsmængde og belastning langsomt for at undgå forværring af smerter/skade. Individuel variation gælder for gentagelser og hyppighed af træning. Start langsomt og juster med hensyn til smerte. Ved smerte reduceres træningsniveauet midlertidigt, før det gradvist øges igen.
Træningsfrekvens: Ved tung styrketræning er det hensigtsmæssigt, at der er en hviledag imellem træningssessionerne. Let (genop)træning kan udføres flere gange om dagen.
Anbefalet minimum: 3 træningssessioner om ugen – om muligt gerne mere.
Træning inden for smertegrænsen: Sørg for, at træningen holdes inden for smertegrænsen. Smerter kan typisk opstå flere timer efter træning eller den næste dag. Let smerte under træning er acceptabel, hvis den aftager hurtigt og der ellers er jævn fremgang.
Vurdering af smerter: Hvis der opstår tvivl omkring ømhedens årsag (almindelig muskelømhed vs. advarselsømhed), gentrænes næste session på samme niveau. Hvis ømheden aftager, skyldes det almindelig muskelømhed, og genoptræningen kan gradvist øges. Hvis ømheden ikke aftager, indikerer det, at træningsintensiteten er for høj. Træningsbelastningen bør reduceres, og genoptræningen fortsættes på et lavere niveau i nogle dage, før intensiteten øges igen.