Reaktionen efter en osteopatisk behandling varierer fra person til person og afhænger af behandlingsintensiteten. Nogle kan opleve en forværring i dagene efter behandlingen, mens træthed er en normal reaktion.
Det er hårdt for kroppen at modtage behandling, da vi sætter den i gang med at arbejde for at forbedre kroppens egen autokorrektion, som har til opgave at skabe homeostase, altså balance i forskellige systemer. Det bruger kroppen energi og ressourcer på, hvilket kan medføre træthed og udmattelse – eventuelt også influenzalignende symptomer.
En behandlingsreaktion kan vare op til 72 timer efter behandlingen. Du kan også opleve, at dine smerter blusser op eller flytter sig. For de færreste kan smerten i værste fald ikke reduceres, hvilket betyder, at autokorrektionen ikke virker.
For andre kan det blive lidt bedre og derefter lidt værre igen, og sådan kan det fortsætte, mens kroppen forsøger at rette op på tingene.
Langt de fleste opnår heldigvis en ukompliceret helingsproces uden forværring eller tilbagefald.